søndag den 25. november 2012

Det gør mig glad på en søndag #15

#1: Vækkeuret ringer tidligt om søndagen, så er der nemlig tid til alt det hyggespredende. Friskpresset grøntsagsjuice, cortado, morgengrød, avis, radio og stille summerier ovenpå en fin weekend; fredag så min mor og jeg Hvid Magi, der var som et drømmende landskab af musik, der gav gåsehud, tårer på kinderne og resulterede i store smil. Lørdag var koncentreret lykke hos min mor i selskab med søster, mormor, A og et styk sød niece.
#2: Søndag er også løb. A er begyndt at maratontræne fast hver søndag. Det får også mig sparket afsted - ikke at jeg har maratondrømme. Jeg snupper nu bare de sædvanlige 5 kilometer. Det er min energiopladning til en ny uge.
#3: I min favoritgade er Tricotage åbnet. Jeg kender mærket fra dengang, jeg var i Fit Living, hvor jeg fik anbefalet deres bløde, ultraskønne økologiske bomuldstøj. Siden har jeg været fan! Nu har de så en fysisk butik, som jeg snarest viser frem. De har et håndplukket og overdådigt udvalg af lækre sager til store og små, boligen og skønhedshylden. Ting, der er perfekte til den kommende jul, hvor jeg stemmer for gaver fra danske, små virksomheder og gerne fra bæredygtige ildsjæle som Tricotage. Mere om det, når vi rammer december.

7 kommentarer:

Marian N. Larsen sagde ...

Det kan jeg godt forstå er lykkefaktorer! Det lyder jo som verdens dejligste søndag. Hvor sejt at du kan løbe 5 km...

Og så må jeg da hellere tjekke det øko-mærke ud =)

Nyd resten af weekenden.

Klem Marian

Anne sagde ...

Uha, har du endda vækkeuret sat?? Normalt vågner jeg af mig selv søndage. Rimelig tidligt, så får også en masse ud af dagen. Det er bare så lækkert, så kan egentlig godt forstå det med vækkeuret :)
Må vist hellere have fundet nogle hyacinter, hvor ser det hyggeligt ud.

KH

Trine Lykke sagde ...

Lyder som en dejlig weekend, og glæder mig til at høre mere om Tricotage.

Svenskofilia sagde ...

Det ser ud til at have været en dejlig dag :)

Tina sagde ...

Det ligner en god søndag :-)

LouLou sagde ...

Jeg skal helt klart forbi Tricotage nœste gang jeg er i KBH. Kan godt lide din søndags-serie :)

VICTORIAS sagde ...

Rigtig cool blog! Jeg er vild med opstillingen som en dagbog! Er nu fast læser via Bloglovin. xxx