fredag den 9. november 2012

Lavet med kærlighed og glæde

Jeg har fået en virkelig betænksom og brugbar gave af min kollega B. Det er en kogebog med hendes yndlingsopskrifter, og i introen skriver hun så fint: "En kogebog lavet med kærlighed & glæde (og af overspringshandlinger). Til de dejlige mennesker, som ikke må spise gluten, og som kun nyder mælkeprodukter i meget små doser eller slet ikke. Ren madkærlighed – til dig og din mave." Alle opskrifterne bliver flittigt brugt, men der er særlig en opskrift på boller, som er fantastisk god - på den der lækre, mættende mums-måde.
Boller med gods i (8‐12 boller)

125 g hasselnødder
125 g mandler
1 stor gulerod
1 stor banan
75 g hørfrø
50 g hirseflager
25 g majsmel
en smule salt
1 tsk HUSK loppefrøskaller
2 tsk bagepulver
4 æg

Blend nødderne. Riv gulerod, og mos banan. Bland nødder, gulerod og banan grundigt. Tilsæt resten af det tørre – og til sidst æggene. Bland resten godt sammen. Lav bollerne med 2 skeer, og bag ved 200 grader i ca. 20 min.

4 kommentarer:

Michelle sagde ...

Den kogebog - er det en hun vil dele med resten af verden (eller Danmark)? Jeg har en veninde med glutenallergi, der heller ikke er super god til mælkeprodukter, hvor jeg rigtig gerne ville kunne overraske hende med en lille opskriftsamling.

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, hvor ser de gode ud - elsker når der er nødder i brød, det kan gøre hele forskellen (;

- Anne

Kirsten sagde ...

Jeg gad også godt have den kogebog :-)

linda; sagde ...

@ jeg undersøger, om det er noget, hun deler ud af:)