onsdag den 5. december 2012

Julen handler om ...

Der er mange måder at hjælpe på. Nogle hjælper til i en landsby i et fjernt land, mens andre laver lasagner til danske hjemløse. Mange putter småpenge i et ofte ekkoramt krus, og endnu flere sender sande smil i retning af dem, som trænger. Jeg er faldet over et juleprojekt, som giver rigtig meget mening for mig. Kvinde til Kvinde står nemlig igen i år for en gaveindsamling til kvinder på de københavnske asylcentre Sandholmlejren og Kongelunden.

H v a d  h a n d l e r  d e t  s å  o m ?
- Du køber en gave for 20-30 kr.
- Du afleverer den hos Københavns Kulturcenter på Drejervej 15, 2400 Kbh NV. søn-fre kl. 9-15 inden d. 13/12
- Du kan f.eks. købe shampoo, creme, handsker, hue, pandebånd, tørklæde, kaffe, te, puslespil osv.
- Kvinde til Kvinde sørger for, at alle gaverne bliver pakket fint ind og delt ud til kvinderne

V i l  d u  h j æ l p e ? 
- Jeg står meget gerne for at aflevere gaverne samlet den 13. december, hvis du ikke selv har mulighed for at komme forbi Kulturcenteret. Du kan enten aflevere gaven til mig eller sende den til mig. Send mig en mail, hvis du er interesseret: lindao2400@gmail.com

+ Vil du læse mere? Så klik her

9 kommentarer:

Stine sagde ...

Det er altid en god ting at gøre noget godt for andre!
Har lige gjort min faster opmærksom på dit indlæg - hun har nemlig en lille finger med i kvinde-til-kvinde projektet. Jeg tror, hun bliver vældig glad for at se dine tanker omkring projektet :-)
Hilsen Stine.

Ida/FarWestLogbook sagde ...

Sikke et fint tiltag. Må man aflevere strikkede sager? I så fald sender jeg gerne et par huer i din retning.

Marianne sagde ...

Orv, hvor fint! Jeg vil meget gerne gi' en gave :-) kan jeg komme forbi dig med den?
Knus Marianne

linda; sagde ...

@ stine; sej faster du har dig:) og tak fordi du deler.

@ ida; det tror jeg bestemt, man må. jeg kan ikke forestille mig andet:) et par hjemmestrikkede huer lyder helt fantastiske. send mig gerne en mail. tusind tak fordi du vil.

@ marianne; hvor er du god! og det kan du i hvert fald:) send mig gerne en mail, så kan vi lige koordinere. knus og tak-tak-tak

Sofie sagde ...

Det vil jeg meget gerne være med til :)

Camilla Holmgaard Johnsen sagde ...

Hejsa.

Hvad er din adresse, så kan jeg sende en gave til dig?

Vh. Camilla.

Michelle sagde ...

Linda, hvor er du sød og betænksom! Det her er også en meget god, nem og hyggelig måde at hjælpe. Jeg vil se om jeg ikke kan få købt lidt sager hist og pist og så sende dem din vej.

Iben sagde ...

Dejligt, bare et rigtig dejligt initiativ. Jeg vil se, om jeg ikke kan finde en ting eller to eller måske tre, som kan blive givet videre til kvinder, som fortjener et lille smil og en lille gave.

linda; sagde ...

@ sofie; det lyder rigtig godt:) du er meget velkommen til at sende mig en mail.

@ camilla; send mig gerne en mail på lindao2400@gmail.com, så sender jeg fluks min adresse. hvor dejligt at du vil være med! tusind tak

@ michelle; det er nemlig en meget-meget god og nem måde at hjælpe bare lidt på:) du skal være så velkommen. tak for dine ord!

@ iben; simpelthen - det initiativ er kun til at holde af! det kan være vi ses derude:)