mandag den 21. januar 2013

Film jeg lige har set #13

Django Unchained (2012) af Quentin Tarantino

Western-braget Django Unchained er spækket med skuddueller, hatte med brede skygger og blodige kampe. Filmen foregår i årerne inden borgerkrigen, hvor den tyske dusørjæger Doktor King Schultz (Christoph Waltz) køber slaven Django (Jamie Foxx) fri, og de to danner makkerpar. Django kæmper med savnet over sin kone, der er blevet solgt som slave til en plantageejer. Sammen beslutter det umage vennepar sig for at finde og befri Djangos kone. Det er en mærkværdig blanding af medrivende underholdning, som når de to dusørjægere kommer ridende til tonerne af gangster-rap, og absolut forfærdelse, når slaveriet og undertrykkelsen viser sit allerværste ansigt.

Det er en film, hvor man sidder og hepper på, at de onde får deres straf. Især får man lyst til at slå Leonardo DiCaprio og Samuel L. Jackson, der spiller øretæveindbydende godt - på den forfærdelige måde. Jeg giver den 9 ud af 10 stjerner. For skuespillerne, for at genopfriske slaveriets historie og det medfølgende slag i solar plexus.

3 kommentarer:

fasterfis sagde ...

Uh dine ord giver mig lyst til at se den her mit i mine rosenkål!

Marian N. Larsen sagde ...

Jeg er FAN af Tarantinos film! Kan slet ikke vente med at se den her.... Tak for påmindelsen om, at det er tid til at komme i BIo!

linda; sagde ...

@ fasterfis; se den - med eller uden rosenkål. men vær' forberedt. den er barsk!

@ marian; uhh, så MÅ du se den her! det er klart én af hans bedste.