Der er bogstavelig talt kommet fart på mit løberi. Jeg havde ellers ikke forestillet mig, at det var i den mørke tid, at jeg for alvor ville få slidt mine løbesko. Men så skete der det, at verdens sejeste & sødeste kollegaer og jeg lavede en lille løbeklub. Det var mest for sjov, men nu er det blevet en heppende og high five-motiverende en af slagsen.
Vi er tæt på holdtrøjer-tilstande. Og pludselig dukker ord som 'halvmarathon' op, som for bare et par år siden var et fremmedord i min verden, for jeg har ikke 1 % konkurrencemenneske i mig. Løb er pludselig blevet sjovt og basis for brede smil - og jeg kan så godt lide den følelse, der bliver siddende i kroppen efter en pulsbankende løbetur.
+ Fik jeg sagt, at jeg har verdens sejeste & sødeste løbekollager?
4 kommentarer:
Sejt at du sådan er kommet godt i gang med løb. Jeg løber absolut mest af pligt, men elsker nu også den følelse man har i kroppen ved endt løbetur. Halvmaraton ligger dog nok ikke indenfor mine kommende mål...
/tina
Det kyder simpelthen så hyggeligt og fedt at have gode løbekolleger!
Jeg har løbet halvmaraton og jeg kan absolut anbefale det - det er hårdt, men muligt - og det er så glædesfremkaldende at passere målstregen!
God løbevind:)
Kh Mette
hvor lyder det bare fedt! Jeg hepper på dig.... og gad også godt være i løbeklub for jeg er også ringe til at presse mig selv....
Åh hvor det lyder godt for dig med løbe venner! en dag ude i fremtiden kommer jeg med!! Jeg tør virkelig bare ikke endnu :-)
Send en kommentar