Et skud inspiration

Jeg følte, jeg var gået sukkerkold i inspiration. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at Enghaves indre maveregion ville tilføre mangelvaren med sine gamle, forfaldne bygninger i brunlige nuancer. Her er et lille udplik af indholdet på mit kamera med et klart signal om tonsvis af kys.

Hvor finder du inspiration? Del gerne, og jeg bliver hjerteglad.

Morgen med sol på

Morgensolens stråler bliver nærmest slugt. Efter den værste vinter i mands minde skal der ikke meget vejrafveksling til, før forårets indtræden bliver erklæret. Men når jeg åbner vinduet vælter kulden ind, så papirerne på bordet flakser rundt. Gåturen må vente. I stedet indtager jeg sofaen med tæppe, Politiken, te, Bo Bech brød og en fornemmelse af en tiltrængt weekend. Gøremålene står tålmodigt og venter, men de bliver tilsidesat en stund. For weekenden står i hyggens tegn med ..

Kaffedrikning
CPH Lifestyle-messe
Læsning
Thaimad
Barcelona-planlægning
Arbejde
Urtekram-bloggerier
Biblioteks-besøg
Søndag står den på badmintons-duel i Nørrebro Hallen

Hvad skal du?

Dagens budskab

Lette, fordøjelige statements i bedste lommepsykologi-stil. De findes i en fantastisk bog fotograferet af Thomas Fryd. PS: Er alle ikke bare fan af Thure Lindhardt? PPS: Jeg er

Mangfoldighed

Favoritter i trailer-land

Min kæreste mente, det var på tide at nævne apple.com/trailers herinde. Efter hans mening er det en minioase af spændende, kommende filmoplevelser samlet ét sted. Hjemmesiden har store stjerner i hans personlige bog. Her deler vi i fællesskab ud af nogle af de film, vi allerede jubler over og glæder os en masse til:

Alice in Wonderland - Der er vist ikke brug for at sige meget andet end: Hurra for endnu en blanding af Tim Burton og Johnny Depp. Vi skal se den hurtigst muligt.

Blood Done Sign My Name - Filmen foregår i 70’ernes North Carolina og genfortæller historien om landsbymordet på en 23-årig sort Vietnam-veteran, der bliver skudt af en hvid forretningsmand og hans to sønner.

When You’re strange - Hovedpersonerne er bandmedlemmerne fra The Doors, og featuredokumentaren tager et naturligt udgangspunkt i deres hæsblæsende liv - og især i Jim Morrisons. Fortællerstemmen hele vejen igennem er sprød, lækker og leveret af Johnny Depp. Filmen har ryddet bordet, når det gælder priser rundt omkring i verden.

Diary of a Wimpy Kid - Ren underholdning i børnehøjde krydret med fortryllende grafik, der leder tankerne mod Juno og 500 Days of Summer.

Ajami - Hævn, loyalitet, håb og afmagt er kodeordene for denne film, der er lavet af både israelske og palæstinensiske instruktører med brug af uprofessionelle skuespillere fra lokalmiljøet i israelske Tel Avivs bydel Ajami.

Jeg lover hermed, jeg snart får skrevet om de seneste sete film. Især om Kongen af Ping Pong, The Hurt Locker, Kærestesorger, Precious og Tokyo Story.

Eksotiske drømmerier og hyggehulahop

Det her er omtrent, hvad vi har lavet denne weekend. Det meste af tiden har vi været opslugt af Barcelona-planlægning, der indtil nu har zoomet ind på især kulørte genbrugsbutikker, behagelige vegetarrestauranter og fristende kaffebarer. Utroligt, hvad det kan gøre at have en ferie at se frem til. Det er uundværligt. Chokoladelækkerier hos Taste på Nørrebro blev der også tid til. Det må man godt, når snedriver fylder gaderne, og vintermørket har lukket sig om de københavnske gader. Hvad består din weekend af?

Knasende kultur og et stykke med spanske fristelser

Vi har udsigt til en lille getaway til Barcelona i anledning af Adnans snarlige fødselsdag. Derfor jagter vi tips og tricks til byen. Vi er allieret med nogle af de obligatoriske rejsebøger, men hvis du kender til et skjult skatkammer i Barcelona (omhandlende alt fra mad til markeder) modtager vi det med kyshånd og store taksamler.

I maven er allerede et festfyrværkeri af glæde over de kommende spanske, regnbuefarvede oplevelser, og der er fare for at mit rejsehjerte snart oplever overload. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er bedre end at rejse. Jeg ser det at rejse som en formålsfuld fristad og som en inspirerende indlevelse i en anden kultur, der sørger for, at jeg ikke ruster til.

Jeg er nysgerrig. Hvad er dit yndlingsrejsemål?

Den nye pige i øko-klassen

Økologi har fulgt mig i en del år og er en helt naturlig del af hverdagsindkøbene lige fra vatpinde til grønne linser. I starten tog økologien livet af min pengepung, men heldigvis er mange discountbutikker blevet meget, meget bedre til at have varer med det karakteristiske røde Ø-mærke på hylderne. Nu er det rent faktisk muligt at flette kærligheden for økologi sammen med et liv på SU. Det er derfor med hopla og stor glæde, at jeg nu kan afsløre, at jeg er blevet en del af holdet hos Urtekrams øko-venner. Her vil jeg dele opskrifter, personlige hits og tanker fra denne verden. Mit seneste indlæg afslører, hvad jeg har i min taske. Håber, du har lyst til at læse med. Klik, klik

Min tirsdag

Min tirsdag i billeder er ved at blive en fast bestanddel af bloggen. Jeg burde sidde og læse pensum hele dagen, fordi jeg har fri. Men jeg laver faktisk alt andet. I dag startede jeg i træningscentret og nåede siden hen både te og boller på Amager med to veninder, besøg hos Adnan i DR, læsning, et smut forbi det faste kaffested, bibliotek, indkøb og lidt arbejde. Hurra for en dag (og en snert af sort samvittighed overfor læsningen.)

Arbejde hjulpet godt på vej af te, Mette Moestrups Kingsize og et skud mummitrolde

'Yes we can' er sloganet for Maria og hendes fantastisk perle-superpiger

Lone havde kattetunger med hjem fra skiferien i Østrig - det er god mormorstil

DR's bibliotek er himmerige for en magasin-junkie som mig

Lidt guf til en helt særlig pige

Boller op og boller ned

Jeg fortsætter åbenbart ned ad barndommens gade. For lørdagens fastelavnsfest var et velkendt tilbageblik til bid-til-bolle-konkurrence, en tønde proppet med Big Ben-karameller, ansigtsmaling og masser af konfetti. Og så var der selvfølgelig alle de fine udklædninger. Blandt gæsterne var blandt andet David Bowie, Lady Gaga, Space-Barbie, Britney Spears, John Lennon og Yoko Ono. Selv følte jeg mig uhyggelig godt tilpas i rollen som mormor iklædt blondeskjorte, blomstret vest, briller i guldsnor, håret sat i en stram knold, mørkerød læbestift, sutsko og godter (rosiner) i tasken til de unge mennesker. Som billedet viser var parret 'kat og tønde' også repræsenteret.

Har du mon fejret fastelavn? Hvis man bare har spist sig mæt i fastelavnsboller, gælder det også.

Perlepladeglæde

Der skal ikke så meget til, før der går fritidshjem-nostalgi i mig. Det kræver faktisk bare fem søde piger, bøttevis af perler, rød saftevand plus andet godt til blodsukkeret. Det er bedre end meditation - både billigere og sjovere, og giver cirka samme krops- og sindssindstand. Derfor skal man ikke tro, at små, farverige plastrør kun er for de små. For perlerne vækker tilsyneladende en altoverskyggende glæde hos piger i midten af 20'erne. Så frem med udstyret og hurra for perleterapi med veninderne.

Gid det simple liv varede ved. Søndagen trækker dog i en lidt anden retning med bogen 100 års dansk film, som jeg graver mig igennem samt et fantastisk gribende interview med forfatteren Carsten Jensen i dagens Politiken om at huske nuancerne.

Filmfredag

Jeg skal nyde godt af Kongen af Ping Pong og Malmros' Kærestesorger. Svenske og danske film er store hit herhjemme. Hvor mange stjerner giver du filmene?

Torsdag i godt selskab og solskin

Kaffe + boller + italienske chokoladekugler fra en sød veninde + Lone Hørslev + P3-lyd + duft af hyacint + fuglesang + savnede solskinsstråler + kattekærlighed. Det er okay at skulle arbejde og læse pensum efter en formiddag/eftermiddag som denne.

Velkommen travlhed og gyserfilm

Travlhed er en ny følgesvend, og jeg har været ramt af en blanding af lavt blodsukker og intens træthed. Det skyldes nok især den halvnye start på Film- og Medievidenskab, der afføder mange daglige spørgsmål som for eksempel 'Hvor er toilettet?,' 'Hvad er et akademisk kvarter?' og 'Hvor er kantinen?.' Udover skolestartsforvirring er der også en håndfuld kommende projekter, der kræver fuld opmærksom. Min bedste ven er derfor kalenderen, der hjælper mig med at holde styr på kruseduller og ulæselige kragetæer a la vigtige aftaler.

Jeg skylder jer i øvrigt en opfølgning på det ene fag, jeg har: Filmhistorie. På trods af mit tidligere 'angreb' mod stumfilm fra starten af 1900-tallet, er jeg nu blevet ret glad for introduktionen til filmens fødsel og de tilhørende film fra perioden. Det er en ægte og banal aha-oplevelse, men det giver faktisk god mening at kende til de første filmapparater, datidens strømninger og betydningen af glimtene på lærredet. Æren skal dog specielt tildeles vores excentriske lærer, der underholder med sin ufattelige viden og abnorme kærlighed til stumfilmene. Dermed ikke sagt at jeg ikke småglæder mig til at se en række nyere klassikere - gerne i farve og med anden lyd end fra trompet/violin-musik. Det ønske går dog allerede i opfyldelse i morgen, hvor Ondskabens Øjne venter, som jeg hidtil ikke har turde se. Har du mon?

Ikke mere pyller herfra, for det vrimler kun med ting, der vidner om en tid i bevægelse og nye udfordringer. Hvad byder din februar på?

Lykken er i pletter

... Men store, altoverskyggende pletter efter en lørdag i Malmö for at fejre min storesøsters fødselsdag. Hun er én person, der altid strør blomster i mit liv, og hun fortjener, at al solens hvide lys rammer hende. Tillykke og hurra for hende.

Adnan og jeg fik inden fødselsdagen tid til at slentre en smule omkring i de svenske gader klædt i frost. Tempoet blev dog hurtigere og hurtigere, efterhånden som kulden indtog først næser og dernæst fødder plus fingre. Stærk, tiltrængt espresso blandet med lidt varm mælk hjalp vores nedkølede kroppe, da vi svingede forbi Solde Kaffebar på Regementsgatan 4. Vi gik derfra i en snigende rus af ny energi. Smut forbi hvis du trænger til en håndfuld svenske smil og muligvis Malmös bedste kaffe over lidt læsning fra boghylden - måske om berømte svenskere eller en filmguide?

Sjælelige Simpson i skyhøjde

Jeg havde sammen med tonsvis andre glæden af en sammensmeltning af Den Sorte Diamant og Mikael Simpson til Diamantnatten. Jeg indrømmer gerne, jeg har en tendens til let at blive rørstrømsk, men altså, ak. Når jeg lytter til Simpsons skrøbelige tekster, og udsigten bag ham er det bølgende, sorte vand fra kanalen oplyst af skiftevis blege og farverige stjerner, sker der en vis magi. Der er en aura, der slynger om sig med følsomhed, intensitet og skrøbelighed. Indimellem sangene deler han sine tanker med publikum. Det virker som om, han siger, hvad han tænker som det mest naturlige overhovedet. Tanker om X-Factor, om frygten for at trompetisten ikke nåede frem til aftens koncert på grund af flyforsinkelser, om at spille sange uden en computer og om Den Sorte Diamant som et 'fint' sted at spille. Sidst jeg hørte Mikael Simpson var da også på en noget anden location. Det var til en støttekoncert for de afviste asylansøgere i et hvidt, blafrende telt på den rå og folkelige Rådhuspladsen.

For mig sætter Mikael Simpson sange sig fast indeni og efterlader tanker, der glider ud i skyer og den stjernehimmel, der i går gemte sig lige bag ham, mens tonerne fra trompetisten, Kasper Tranberg, gjorde nærværet så stort, at det nærmest sprang.

En drøm om mørke og fugle

1.
her er
stille tyst
jeg: tung
forandret

2.
Jeg er drømmende

hvor er hun
min fugl, mit kød, mit hjerte
hvor er hun
jeg savner min
søsters stemme

drømmen runger

17.
og da blev alt sort
og det blev hvidt
og det lyste
og det
slukkede ilden
og det var ikke nat
og det var ikke dag

18.
jeg er vågnende:

det der gør os ondt
kan antage mange former
og vreden, den jagende smerte
så stor at den letter
og bliver let
og forgængelig
som om verden selv
fornægter det ubærlige
og derfor forvandler os
til en drøm om mørke og fugle

Naja Marie Aidt (Samlede digte 1991-2008)

Muligvis årets filmfund

Jeg blev straks draget af hendes nøddebrune øjne, de store smilehuller og den kridhvide hud, da jeg så hende på forsiden af filmmagasinet Ekko. Ja, jeg er ligesom så mange andre blevet opslugt af den engelske skuespillerinde Carey Mulligan, der spiller hovedrollen Jenny i An Education. Hun er især kommet på manges læber, da hun er blevet nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Men da jeg endnu ikke har set filmen, er jeg bare opslugt af, hvor fin hun er. Jeg tror dog ikke, at filmtalenterne fejler noget. For Ekko kalder hende "Vor tids Audrey Hepburn." Og Rolling Stone Magazine skriver, at Carey Mulligan leverer "A sensational, star-making performance."

Jeg husker også Carey Mulligan fra hendes debut i filmen Pride & Prejudice, hvor hun spiller én af Bennet-døtrene, der alle i større eller mindre omfang længes efter at blive gift. Jeg lader filmanmeldere og kritikere vurdere, om hun har mulighed for at løbe med en Oscar, eftersom hun er oppe mod etablerede skuespillere som blandt andet Helen Mirren, Sandra Bullock og Meryl Streep. I kategorien bedste kvindelige birolle er det især Penelope Cruz og Maggie Gyllenhal, jeg hepper på. Jeg kaster også alt mit heldoglykke-støv efter den opsigtsvækkende dokumentar Burma VJ, den gribende og aktuelle The Hurt Locker og selvfølgelig én af de bedste animationsfilm længe: Up. Hvilken skuespiller er din favorit, og hvilken film fortjener et Oscar-skulderklap?

Jeg bliver svært glad ved tanken om alle disse nye film i farver og med tale. I dag til filmvisning så vi nemlig stumfilm i sort/hvid fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900. Jeg havde heldigvis kaffe i blodbanerne til at holde mig oprejst sidst på dagen, og jeg er nu også meget klogere på fantastiske opfindelser som kukkassen og tryllelygten.

Mokkariet + studiestart i København

Hos Mokkariet finder du en forklaring på, hvor kaffen kommer fra - hvis du nu skulle være i tvivl. På den ene væg hænger nemlig et gammelt kort, der i bedste folkeskolestil illustrerer turen fra bønne til kaffe. Og lige præcis kaffe er rammen om dette hjertens hyggelige sted på Jagtvej tæt ved Nørrebros Runddel. Nostalgiske kaffedåser, lækre mælkechokolade-kaffebønner og brune bønner fra Riccos kaffebar er nogle af kodeordene fra Mokkariet. Ligesom man også kan putte sig i retrosofaerne eller tage arbejdet med og bruge det trådløse internet, mens man fylder ny energi i kroppen fra en hjemmelavet græskarbolle og en americano.

Allermest er det egentlig den hjemlige stemning, der rammer mig. Som de velkendte toner fra LP'erne, der trofast snurrer på grammofonen, de rå murstensvægge, der indhegner den lille café og farverige metalskilte, der straks fanger øjnene.






Nu er det vist også slut med caféfniller for en stund. I stedet står den på filmhistorie på KUA, hvor mandagens første undervisningsdag afslørede, at der bliver rigeligt af læsning og udenadslære. Heldigvis er der også to dage om ugen, hvor forelæsningerne udelukkende består af at se film. Fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. Og som vores underviser selv formulerede det: ".. Det er lutter gode film, I skal se."