Jysk pausefisk

Onsdag er lig med forlænget weekend. Vi forlader København og tager til det midtjyske. Tid til alt det rare. Jeg har proppet tasken med bøger. For hulan, jeg glæder mig. Åhuujjh.

Byens bedste bogcafé

Velkommen til et inspirerende udvalg af smalt, velvalgt litteratur, børnebøger i bedste fold-ud-stil, elskelige mummitrolde, glitrende udenlandske magasiner og en kop kaffe indtaget i den blå sofa. Thiemers Magasin i Tullinsgade på Vesterbro er en af de slags steder, man holder af fra første øjeblik.



Nu er der selvfølgelig kommet endnu flere bøger i min ønskebrønd. Højest på listen står Josefine Klougarts Stigninger og fald og Martin Kongstads Han danser på sin søns grav.

Sådan et bogbesøg minder mig om, at jeg for intet i verden vil erstatte bøgerne på hylden med moderne elektronik og læse dem på en skærm. Bøger på papir er det eneste rigtige for mig. Er du en moderne læsehest?

Mere lokkemad på Thiemers blog

Bjørnekærlighed

Jeg havde brug for et drys drømmestøv efter de seneste rå realismefilm, så hånd i hånd med tre meter høje bamselignende væsener drog jeg til en eventyr-ø.

Universet er skævt, magisk og proppet med hjerte. Filmen zoomer ind på temaer, som de fleste husker fra deres barndom. For hvem ønsker sig ikke et skjold, der beskytter mod sorg og ensomhed? Hovedpersonen Max lover i hvert fald at gøre bjørnene glade og fjerne deres sørgmodighed. De vil bare gerne elskes og elske. Men det er svært, når man som dem er følsomme, skrøbelige og har et voldsomt temperament.

Where the Wild Things Are er en genkendelig stræben efter kærlighed og tryghed. Som når de store bjørne og Max kaster sig oven på hinanden i en stor bunke og falder i søvn klistret sammen med tæer i hovedet og næser i ørerne.

Und dig et besøg i en varm væsenverden. Jeg vil i hvert fald hjertens gerne tage de behårede bjørne og den 10-årige Max iført bamsekostume med på en øde ø til tonerne af soundtracket, hvis jeg kunne - men i fantasiens verden er alt jo muligt.

Lykkelige lørdag

I skønhedens tegn

"Creme er tykkere end blod" var aftenens slogan, da Danish Beauty Award i går blev uddelt. Det er normalt ikke et univers, jeg gør mig i, men nu er jeg særdeles godt oplyst om tidens skønhedstendenser og en lækker goodiebag rigere. Vinderne er her (klik)

Englen

I tirsdags så jeg den norske film Englen af dokumentaristen Margreth Olin, og jeg har ømmet mig lige siden. For det er sådan en film, man næsten ikke kan holde ud at se færdig, og en film man har brug for at få på afstand igen. Den tager udgangspunkt i et intenst mor/datter-forhold, misbrug, kvinderoller og nødvendigen af kærlighed. Englen er hjerteskærende, skrøbelig og smertelig, og samtidig utrolig poetisk fortalt og filmet. Det er en nøgen film, hvor man bare bliver ved med at håbe.

Se traileren her

Småtingslykke

"Selve livets mening er at nyde en kokosmakron."

Morgenstart

På Urtekram-bloggen kommer jeg med lidt bud på en alternativ morgenmad, hvis man er kørt træt i havregrynene (klik-klik) Hvad spiser du, når du starter din dag?

De udvalgte

Tak til Cover for at hjælpe en studerende med hang til heeeele CPH PIX-programmet. Jeg har dog formået at begrænse mig til:

Englen
Husets Biograf 20/4 kl. 17, Dagmar 23/4 kl. 16.45
(Untitled)
Palads 17/4 kl. 21.30, Palads 22/4 kl. 16.30
Libanon
Dagmar 19/4 kl. 21.30, Grand 21/4 kl. 21.30

(Vil du vide mere om de udvalgte, så klik blot på filmens navn og læs mere)

Fangne ord på Jægersborggade

Jeg må snart være verdensmester i at skamrose Jægersborggade. Men nu er der endnu en grund udover kaffekærligheden, de politisk korrekte øko-butikker og den summende 2200-stemning. Nemlig projektet Ord i Vejen.

Manden bag/Frederik Bjerre Andersen siger:
Ord i Vejen’ forsøger at fastholde sproget i Jægersborggade. Gadens ledige butiksskilte er blevet udstyret med sætninger og ord fra Jægersborggades beboere, handlende og forbipasserende. Ordene blev indfanget, da jeg flere morgener og formiddage i december 2009 og januar 2010 gik gennem gaden, ind og ud af butikker, og holdt ørene åbne.

Alle skiltene i ord i Vejen er udstyret med en tidskode. Derved kan du se præcis hvornår, noget er blevet sagt. Men ikke af hvem. Målet med ‘Ord i vejen’ er nemlig ikke at udstille personer, fordi de bruger sproget. Målet er at bruge sproget til at udstille Jægersborggade: at vise gadens sprog og lade ordet finde vej, ind, ud og videre.

Og sådan ser ét af skiltene ud:

Jeg håber, du har mulighed for at slå vejen forbi brostensgaden og læse videre. For det er god, god underholdning og et mindst ligeså fint indslag som farverig street art.

Den turkise løber rulles ud

I morgen lyder et stort og højt TRUT-TRUT - og det har ikke noget med dronningens allestedsnærværende fødselsdag at gøre. Det sker nemlig for at markere, at 10 dage spækket med filmfristelser fra alle verdenshjørner er i gang. Jeg er stadig travlt beskæftiget med at sortere og sammensætte et overkommeligt filmprogram. Jeg er derfor meget inspireret af Thure Lindhardt, der i mandagens udgave af DR2 Premiere præsenterede sine egne favoritter i en overskuelig udgave. De er tyvstjålet og lige her:

Libanon
Samuel Maoz’ lovende debutfilm om krigen i Libanon. Han vil være til stede og svare på spørgsmål efter filmen. Vises i Dagmar (19. april) og Grand (21. april).

My Tehran for Sale
Iransk film af Granaz Moussavi. Her er en mulighed for at se film fra en verdensdel, hvor det at udtrykke sig og fortælle sin historie virkelig koster noget. Vises i Dagmar (15. og 18. april)

European Voices
CPH PIX har sammensat det bedste af sidste års europæiske independent-film. Der er kun én ud af de 22 film, der bliver distribueret ud til danske biografer, så det her er den eneste mulighed for at se dem.

New Danish Talent
Her er film af Kasper Torsting, Henning Carlsen, Anna Neye, Oliver Ussing og Kirsten Delholm. Mere forskelligt og mere spændende kan det ikke blive.

Der er endnu flere filmguides på Politiken (klik), og pigerne bag Cosy-girls har også serveret en håndfuld udvalgte film, der også lokker (klik) Jeg vender snart tilbage med mine endelige filmvalg.

Skal du med?

Kig oppe, kig nede, du skal bare lede

Find nogle endnu sejere gadestreger på streetheart.dk eller hos Pernille, der er smaskgod til at spotte lækker street art i Odense.

Med hovedet fyldt af ...

Weekendens søde mennesker, hjemmelavet madkærlighed, spil og forårsfarvede blomster pynter på en snarlig mandag og oplader stille, stille.

Kagekræs

En fredag kan ikke ende meget bedre end med kalorier fra Dessertdragens Kageværksted i Sankt Peders Stræde. Endda i forårsfarver. Vil du også med på makron-bølgen, har jeg fundet en meget indbydende opskrift hos chokoladeelskeren Anne.

Morgener er mægtige

Morgenramt. Dynetrang tilhørende avis, radio, te, weekendplanlægning og pausetid. Dét er energigivende. Jeg kan allerede smaddergodt lide denne fredag. Kan du også?

Film jeg lige har set

Away we go af Sam Mendes. Sidste billede er fra den allerbedste scene i filmen. Den er ubeskrivelig fin. Ligeså fint som soundtracket. Klik og lyt.


Mammoth af Lukas Moodysson. Kritikerne var hårde ved den, men efter lidt tanketid er jeg faktisk blevet ret glad for filmen.

I dag til filmvisning skal vi igennem Griffiths berømte/berygtede Intolerance fra 1916, der varer over tre timer. Det kaldes vist et genreskift.

Gang i gaden

Min yndlingsgade holder late night-åbent på torsdag, hvilket byder på cupcakes, dj's, koreansk barbeque, håndplukket vintagetøj, performance plus en masse andet godt. Kommer du? Jeg gør.

Sukkerselvsving

Læs alt om det søde klister på Urtekram-bloggen, hvor jeg giver en forklaring på kærlighedsforholdet. Del gerne din last med mig, så jeg får det lidt bedre.

Glad påske

Det er fabelagtigt med ferie. Jeg hænger ud med suppe, film, solskin, kaffe, bøger, genbrug og yndlingsmennesker. Alt er faktisk, som det plejer. Den eneste forskel er, at vækkeuret ikke ringer klokken syv, og at der er mere tid til alt det rare.

Den fortryllende filmfabrik

Kender du det, at der er så meget, du gerne vil, at du slet ikke får det gjort? - af den simple grund at du ikke ved, hvad du skal starte. Sådan har jeg det i øjeblikket efter at have tygget mig gennem 95 siders filmfristelser fra CPH Pix 2010. Mit problem består selvfølgelig i, at jeg overhovedet ikke kan beslutte mig for, hvilke film jeg skal kaste mig over. Har du mon udvalgt en håndfuld must-see?

Jeg har længe snakket om en opdatering af de seneste filmoplevelser. Den er ganske vist forældet på nuværende tidspunkt og berører kun filmene meget overfladisk. Fordelen kan være, de snart er ude på dvd, og at det er en hurtig smagsprøve.

The Hurt Locker. Den dokumentar-lignende film leverer et skræmmende indblik i en verden, der er alt for lidt fokus på efter min mening. Location er Bagdad, og hovedpersonerne er de amerikanske soldater. Det er tankevækkende at kravle ind i hovedet på de unge fædre, der bliver sendt i krig, og hvor mange af dem langt fra er rustede til at bearbejde oplevelserne, når de igen kommer hjem til opvask, knus i børnehøjde og indkøb. Omverdenen kræver, de går ind i familielivet - uforandret - efter at have været udstationeret i en hverdag med krig som hovedingrediens. Hovedpersonen er en amerikansk soldat, der er bomberydder og tænder på det farlige arbejde. Det kan være svært at forstå, hvordan man som menneske kan udsætte sig selv for denne vanvittige fare. Men det er dét, han er god til i livet. Han er derimod knap så god til at være far og ægtemand.

An Education. Smukt, forførende univers i 60'ernes London, der vrimler med stemning og følsomhed. Den forfører mig i et sådant omfang, at jeg selv bliver forelsket, når den 16-årige skolepige og hovedperson slår armene om hinanden i pure tosomhed. Ligeledes får jeg også en knude i maven, da kærligheden knaser for hende. Selvom slutningen ærgrer mig er filmen absolut værd at lade sig opsluge af i halvanden time. Især på grund af den underskønne Carey Mulligan.

På tv og dvd har jeg fornyelig set to film med noget på hjerte, der kunne få mig til at skubbe alt andet til side. Om to meget forskellige skæbner, om starten på livet og slutningen på livet. Begge med en unik inderlighed.

Kongen af ping pong. Kan du lide Roy Anderssons Du Levende og Sange fra anden sal vil du knuselske denne lille, svenske film. Billederne er helt drømmeagtige og minder allermest om malerier, der rammer i sin enkle æstetik. Til gengæld er der intet poetisk over livet for filmens to brødre. Den 12-årige buttede, bebrillende Rille, der er hovedperson og storebror til den tynde, lille Erik. Familielivet er uden overskud og omtanke, men derimod sprængfuldt af en alkoholiseret far, en ligegyldig stedfar og en fraværende frisør-mor. Derfor bliver bordtennisspillet/ping pong en udvej for alle Rilles tanker om amerikanernes magtdominans, en russisk atomubåds forlis, og hvem der i virkeligheden er Rilles ægte far. I en nøgtern, alvorlig fortælling blandet med humor skildres børns usikkerhed i en voksenskabt verden.

Mit indre hav. DR2 viste for en måneds tid siden denne spanske filmperle. Højst sandsynlig har du allerede set den. Hvis du ikke har skal du hurtigst muligt få det gjort. Mit indre hav laver blå mærker på sjælen og er umulig at ryste af sig. Den er autentisk og berører et evigt vanskeligt emne: Skal aktiv dødshjælp tillades?

Jeg har også set Precious, Kærestesorger og Shutter Island. For at være ærlig synes jeg ikke, de er værd at skrive en masse om. Men måske de har ramt dig?

En film jeg dog har haft svært ved at slippe og set på en filmvisning på KUA er den japanske Tokyo Story. Selvom den er fra 1953 er temaet altid aktuelt: Børn, der glemmer at besøge og prioritere deres aldrende forældre i deres eget travle, navlepillende liv. Den rørte mig og rodede rundt i min egen dårlige samvittighed. Uventet, men ganske overrumplende.

Listen over usete film er stadig lang, lang, laaang. Det handler om prioritering, så derfor: I de røde, bløde biografsæder må jeg se;
Profeten, Submarino, Welcome, Libanon og fra Haifa til Nørrebro, og i den lokale videobiks skal jeg have Mammut og Away we go med mig hjem. Nå ja, påskeferien står også på lidt biblioteksfilm blandt andet med Vertigo, Cykeltyven, Dødens Gab og Pulp Fiction.