Træthedstegn

Jeg tager alle ord om skriveflow og overblik tilbage. Alvoren og tidspresset er fuldstændig allestedsnærværende. Mine dage består af at skrive, rette, skrive, spise, rette og sove. Jeg er så træt, at jeg pjækker for yoga, og mit kamera indeholder kun madbilleder i mærkelige vinkler. Heldigvis er A kommet hjem til mig igen fra Århus, og min mor inviterede på middag.

PS: Nogen der har erfaringer med Vester Kopi eller lignende steder til print af opgave/rapport? Kast gerne anbefalinger efter mig.

PPS: Fra på tirsdag af er der ikke en lyd mere om den hovedopgave, amager halshug.

Fornem, føl, forført

Tre år. Ham og jeg sammen. Håber, det bliver for evigt med tosomhed, oplevelser, lykke og inspiration. Han er det allerbedste, det smukkeste og mest dyrebare, jeg har.

Huletilstande

Det er mandag, efterårsmørkt, og jeg roder med tasterne indenfor i hulen.

Med en uge og én dag igen til aflevering er jeg begyndt at panikke lidt. Jeg er egentlig inde i et godt skriveflow, men jeg har en forstyrrende fornemmelse af at have glemt noget vigtigt.

Jeg prøver at ryste tanken af mig og ser i stedet de sidste dage som et stort tag-selv-bord af journalistiske muligheder.

Jeg kender en dygtig pige

Den dygtige pige hedder Emma. Det er hendes kreative hænder, som har tegnet den røde skrivemaskine, der nu pynter simpel dagbog. Hun har en enestående skæv og sød streg, som jeg holder særlig meget af. Så det medførte selvfølgelig jubeldans, da hun var med på idéen om skrivemaskinen. Det er faktisk en kopi af den røde, hun har stående hjemme på værelset.

Emma tegner ikke kun, men hun deler også ud af yndlingsbøger, kultur og smukke ord på bloggen Spirrevip. Jeg er sikker på, vi kan blive enige om en kollektiv forelskelse, hvis I ser hendes lille bog Almas gave, som jeg har fået lov at bringe en snip af.

Ro

Jeg luskede udenom hovedopgaven og fyldte i stedet dagen med en lang gåtur, en ligeså lang middagslur og begyndelsen på en ny bog. Sådan en lørdag er svimlende fantastisk.

Den ellers aktuelle afskaffelse af fritid bruges som sagt på den afsluttende opgave på Journalisthøjskolen. Flere har spurgt, hvad vi skriver om, og nu bliver det lige delt i et fælles svar. Vores emne hedder 'Alarm 112 - hvad glor vi på?' og handler om den menneskelige nysgerrighed i forbindelse med ulykke og udrykning. Vi zoomer ind på et lille miljø bestående af privatpersoner, der sidder klar med politiscanner og kamera og rykker ud til blå blink for derefter at offentliggøre billedernene på såkaldte 112-hjemmesider. Men vi skriver også om alle os andre, der instinktivt kigger efter ambulancer og politibiler i udrykning. Og giver en forklaring på hvorfor, det er sådan.

Dagens kulisse

Det hjælper tilsyneladende at være omringet af ordkunstneres store værker. Bogstaverne leger tagfat med hinanden, og ordene suser afsted. Med en uges skrivefase i sneglefart virker det i hvert fald sådan. For omgivelserne fremstår jeg bare verdensfjern og som én, der er sat på standby. Men jeg synes, at det her hovedopgaveri er helt okay.

Heksekosten

I dette gamle hus i Silkeborg gemmer én af Danmarks allerfineste helsekostbutikker sig. Her dufter af alverdens krydderier og føles som en gammeldags købmandsbutik med varer, man selv vejer.

Det er umuligt for mig ikke at komme ud med brune papirsposer i forskellige størrelser med alle mulige forskellige helserier. Udvalget er stort og frister de fleste - endda min svigerfar.








Det mest imponerende er den eviggode stemning. De ansatte nusser om butikken, som er det en forelskelse.

Jeg er lun på;

Imens jeg sukker højtlydt over, at forkølelse har indtaget min krop, prøver jeg at berolige mig med gode toner, te, doping og ønske-vinterlækkerier.

Kys og rød front

Journalist Jacob Rosenkrands har i mange måneder gravet dybt i DR's arkiver og rodet ved det allerinderste i sin egen arbejdsplads, og i aften kommer så første afsnit i dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende. Den sætter spot på en gammel journalistisk hårbolle: Er og var DR infiltreret og farvet af venstreorienterede synspunkter?

Jeg havde tidligere på ugen lejlighed til at se størstedelen af serien ved et arrangement i Park Bio. Det er en fornøjelse at se så gennemarbejdede produkter, der blandt andet byder på tankevækkende arkivklip fra 70'erne, hvor Cirkeline og musen Frederik rejser til USA og kæmper for de sortes rettigheder sammen med den militante gruppe Black Panthers. Der fortælles også i et stort grin om, hvordan nogle journalister brugte "kys og rød front" som en standardformulering i stedet for "med venlig hilsen."

Jacob Rosenkrands grundige interviewteknik er i sig selv godt og lærerigt tv for alle journaliststuderende, når han konfronterer tidligere og nuværende DR-journalister med deres egne ord og gerninger.

Serien er en strøm af tidens klarsyn, fornægtelse og leverer set gennem mine fedtede briller et journalistisk vigtigt eftersyn. Jeg er blevet klogere på datidens sårbarhed, snusfornuft og kamp til stregen - eller over stregen?
Se hvad du synes i aften klokken 21.50 på DR2.

Små detaljer, små ord

Meget små ting, nærmest usynlige detaljer og det usagte bliver store og afgørende i skrivefasen. Den blinkende curser virker i starten som et pres, men langsomt overtager ordene det tomme papir.

Hvordan arbejder din højre hjernehalvdel bedst? Min efterlyser ofte de sene aftentimer og gerne en lidt klemt deadline. Og nå ja, en kage hjælper også.

Feed me Mother

Når man først har besøgt Mother i Kødbyen finder man ud af, at København virkelig har manglet en stenovnsbagt pizza lavet på økologisk surdejsbund. Stedet er italiensk med simple kvalitetsråvarer, stemningsfuldt og med sød betjening. Grazie mille.

Søndagssløvsind i Nordvest

Jeg slutter weekenden af med luksustid med den sødeste mor, caféhygge, aften gåtur i Nordvest og Det Elektriske Barometer. Jeg mærker en sær træthed strømme igennem mig efter endnu en lørdag på opgave uden søvn om natten, så nu flimrer der kun en ting forbi mine øjne. Dyne, dyne, dyne.

Hjemme-kaffebar

Det meste af vores køkkenbord er nu forvandlet til en hjemme-kaffebar efter, at vi i går modtog nyt kaffeudstyr. Min rolle i det er mest bare at smage, og så lader jeg A om at finjustere kaffekværnen og lave den perfekte crema. Han er en meget omhyggelig og dygtig barista til min og besøgendes store glæde.

Æ' åndehul

Det er måske ikke helt sæson for striksokker, stearinlys og suppe endnu med den portion indian summer, vi i øjeblikket får serveret. I weekenden nød jeg den og tog en dyb indånding frisk luft i Silkeborg. Der var brombær i krattet, svampe i skovbunden, søvnige ænder på bredden og skiv', der lå på stribe og andre, der tøffede rundt.

Jeg tog mig god tid til de perlende bølgeskvulp. Det var nemlig et smukt og frisk pust fra den hovedopgave, der galoperer afsted med mig og makker-Lykke på ryggen. Fire uger igen med fut i. Jeg får nok brug for et par åndehuller mere.

Småtingslykke i efterårsklæder

September har for længst vinket goddag og krammet os alle velkomne i dens mørke favn. I dag kunne jeg rigtig mærke efteråret. Vist savner jeg allerede cykelture gennem det lune Nørrebro; kirsebær og jordbær, luftkys fra solen, bare fødder og is. Hvert eneste år virker det nemlig som om, der er helt og aldeles uoverskuelig lang tid til næste gang. Men jeg holder også en lille-bitte-smule-kun-lidt-meget af søde september og de næste kolde måneder, vi går i møde. Hvorfor? Mit første bud i en føljeton kommer lige her:

# 1: Varm kakao med flødeskum er et ekko af hygge. Det nydes bedst med et stykke yndlingsperson, og så passer det frygtelig godt sammen med Det Elektriske Barometers melankolske klang og uldne tæpper.