Sjov sushi

I London lavede vi et pitstop hos YO! Sushi, som mange efterhånden kender smaddergodt. Det var ikke den bedste sushi, jeg har smagt. Og stedet rimer ikke rigtigt på hygge. Derimod er det sjovt. Jeg var underholdt på alle niveauer med indspillede japanske lyde, rullende samlebånds-sushi med forskellige skåle alt efter pris, vinkende katte og boblende farvet vand i smalle rør som indretningspynt.

Jeg ville ønske, at sushi var hverdagsspise. Selv om yndlingsstedet i Danmark er meget tæt på, tillader pengepungen det altså ikke. Det gør det måske bare endnu bedre.

PS: Jeg har en sushi-hemmelighed. Jeg kan ikke finde ud af at spise med pinde. Det er slet ikke sjovt. Kan man få et kursus, der inkluderer en tålmodig læremester?

Bæredygtige Ecoloco

Nogle gange kan det bæredygtige og økologiske alligevel noget, som det konventionelle ikke kommer i nærheden af. Hvis du altså spørger mig.

Trænger du også, eller vil du læse mere, sker det lige her på Urtekram-bloggen. Ellers find anden god energi hos Ecoloco.dk

Succesvejr inklusiv sjap

Det er succesvejr til at sidde hjemme under uldtæppet eller andre rare steder med blide toner, gode aviser, sjove film og hjemmelavede småkager.

Derfor;
1) Lyt med hos fantastiske Warpaint der er på uafbrudt repeat

2) Læs dagens udgave af Politikens PS hvor to af mine tidligere medstuderende skriver om bosniakker, der har vinket farvel til Danmark og krammet hjemlandet goddag efter mange års intenst savn og blandede følelser. Online finder du andre inspirerende ord om helt andre inspirerende mennesker

3) Glem alt om Citizen Kane og 8 1/2 denne søndag men se i stedet Despicable me. Grin af de små, grønne minions, forelsk dig i allersødeste Agnes og græd over animeret stedfædre-kærlighed, så det gør ondt helt ned i maven

4) Jeg skylder virk-virkelig den gode opskrift på de cookies med chokolade og hasselnødder, haps/haps (som ikke nåede at blive udsat for kameraet)

God søndag derude i snesjappet; husk luffer, tålmodighed & hue hvis du skal ud.

Show me

Let's take some pictures as mementos of today.

PS: Bemærk den fine avis, manden i metroen sidder med. Ny arbejdsgiver?

At rejse er;

... at opdage nye udenlandske magasiner og forelske sig i finurlige påfund. Et blad, der tør den kreative leg og er nysgerrig på alt, der bobler i, over og under kulturlivet. Eller med Fallens egne ord:

"Seeking the inspiring & inspired, Fallen is an agency for the collection of talents, trends, tangibles, traditions & thoughts. What unites our contributors is their addiction to their craft - a dedication and enthusiasm that drives their creativeness & personal idiom."

Især blev jeg grebet af et interview med Samuel Hodge, der med sine analogfotografier udstiller skrøbeligheden i livets flyvske øjeblikke. Helt små ting fra 'daily existence' som æg der sprudler på panden, tøj til tørring på sengen eller en storm udenfor vinduet.

Se de rå billeder på Samuel Hodges blog Sometimes I just need quiet

En morgen i Notting Hill

Alle dage bør starte med en gåtur gennem Notting Hill for til sidst at nå Le Pain Quotidien. Det er hurtigt blevet kåret til mit favoritmorgenmadssted at hænge ud med en avis og kande myntete. Økologisk yoghurt og velsmagende brød i lange baner er selvfølgelig bindeleddet.

Deres gode råvarer og lokalerne har min uforbeholdne kærlighed. Le Pain Quotidien er virkelig et dejligt sted.

Knusendegod kaffeslabberas

Seje-rejer-pi'r laver kaffe, som havde de aldrig lavet andet. Den hyggelige kaffebar ligger på Monmouth Street, der er opkaldt efter - ja, dem selv. Det er et rungende ekko af herligheder.

Min sjæl fik først ro, da vi købte deres bønner med hjem, selv om vi nød urimelig mange kopper under besøget.

Brødbreak

Jeg kunne ikke længere stå for Mettes rustiske brød, så selv om jeg burde pakke og slet ikke har brug for brød lige nu, blandede jeg noget gær, vand og mel sammen nærmest midt om natten. Heldigvis havde jeg Mette med mig på en mail-hotline, som kunne hjælpe mig gennem bagningens kunst på trods af, at hun med sine egne ord "jo ikke er bager."

Dejen, der ikke skulle i køleskabet natten over, var blevet godt halvsur næste morgen og havde formået at boble over kanten på skålen. På køkkenbordet forvandlede den store klump sig til et levende dejmonster, der langsomt fordelte sig udover hele bordpladen. Meget mel senere lykkedes det heldigvis at forvandle det til til to dejkugler. Lejligheden blev også til et stort dampbad, da jeg havde puttet en dyb bageplade med vand nederst i den brandvarme ovn.

Men altså; brødet blev fantastisk. Og vi har virkelig meget af det, hvis du skulle stå og mangle noget.

Prøv selv hvis du tør og find opskriften hos Mettes Ungt blod.

Kryds i 'Not missing a thing'

Jeg er vild med aftener som denne, hvor man stille lader op til, at man lige om lidt er i et andet land, langt væk. Rejsehjernen er slået til, og jeg kan snart ikke glæde mig meget mere. Det eneste der mangler er, at A kommer hjem, og så sætter jeg et stort kryds i 'Not missing a thing' i Kiels Simple Diary.

C-vitaminer i alle former, rød solhat i dråbeform, lakridsrodte og meget andet står også på menuen, for jeg er bange for, jeg har fanget en forkølelse.

Gode Goods, afsnit II

I ét af mine spæde blogindlæg og for snart et år siden skrev jeg om den gode Goods på Østerbro, der er et fysisk mirakelsted for mænd. Heldigvis får jeg stadig lov til at komme med på besøg hos Kasper, der ejer tøjbutikken. For her er altid et eller andet, jeg kan forelske mig i, selvom jeg desværre ikke er den primære målgruppe.

Og se nu bare her, hvad jeg fandt i dag.


Rå scenelamper fra DR's fortid som har rundet de 40-50 år. Så er der chance for at suge masser af lys til sig i vintermørket, uden de er blændende, og jeg vil mene, de kan passe ind i næsten alle stuer, når den hos Goods kan stå under et bord i et lille lokale. Det bedste af det hele er næsten, at de nu er til salg. Seks scenelamper der alle kan erhverves for overkommelige penge.


Jeg kastede mig også over en anden meget, meget lækker sag fra Ally Capellino, som sidder solidt og godt på min ryg, hvilket jeg tolker som yderst positivt for vores forhåbentlige fremtidige venskab.

Gavekort til mere af dette;

1: Et kig direkte ind i Nørrebros sjæl fra en tidligere Madam Blå fabrik, der nu er forvandlet til indbydende lejligheder

2: Lys der blænder på selv en grå dag

3: Prosastykker om skilsmisse i børnehøjde og gribende tanker om ... fugle

Tak til veninde/mormor-Lone for lån af kulisser og rekvisitter

Bayram i Blågårdsgade

Pakkeposten i morges havde travlt. Han susede hurtigt op og ned ad trapperne med kilotunge papkasser, som sikkert men hurtigt skulle deles ud til de rette ejermænd - og kvinder. Jeg bemærkede overfor ham, at han ikke plejede at arbejde i det speed-tempo. Men det var der en ganske særlig grund til, som jeg havde glemt i mit eget navlepilleri.

Pakkeposten skulle selvfølgelig hurtigst muligt hjem til sine allerkæreste og fejre bayram med god mad, gaver, det bedste selskab og andre lyksaligheder, der hører til denne højtid.

Aftensmaden serverede Café N i Blågårdsgade for mig, men inden lagde jeg vejen forbi gadens grønthandler og kiosk, der med proppede slikskåle delte deres bayram med mig. De personer, jeg snakkede med, havde valgt at bruge hele dagen på arbejde, fordi dem der står indgraveret i deres hjerter er langt-langt væk.

Telefonregningen er stor efter i dag, fortalte den gode grønthandler mig.

Det er uendelig sørgeligt, synes jeg. Af hjertet: Glædelig bayram til alle. Håber sådan, størstedelen er med yndlingsmennesker. I dag, i morgen og langt ud i fremtiden.

Tag med - i tempo

Modsat mine normale søndage i sneglefart og med søndagssløvsind er denne i højt gear, for jeg har en bunke, jeg skal nå. Jeg har derfor sat Lucy Love på, der giver vind i håret og appellerer til dans på bordene.

Hun er sej. Hun er min musiker-superkvinde, når det altså ikke lige er den sædvanlige og bløde Barometer-liste, der optager mig.

PS: Hvis du også nærmest trækker vejret gennem din iPod, skal du love dig selv at læse frøken Idas inspirerende tekster i Soundvenue og på hendes rare skriveblok. Over en kop juice læste jeg i går hendes ikke-nye interview med Twin Shadow, og det var et ekko af kreativ leg. Kom, kom, kom.

Lille-pige-mirakel

På besøg hos Filippa, 21 dage gammel, stadig meget lille, men helt-helt perfekt.

Her bor hun med sin mor, far plus de bløde venner:



Jeg kan kigge i timevis på hendes store trutmund-læber, øjnene der er himmelblå, når hun har dem åbne og det mørkebrune hår, som hun har masser af.

Filippa giver mig store smil på læben, stød i hjertet og får livet til at lyse med en ganske særlig kraft.