2 0 1 1 i lykkeglimt

I januar gennemgik jeg 2010 med venindesmil fra Samantha over et kaffepusterum. Det hele blev foreviget gennem polaroid-linsen og puttet i den indre yndlingskasse.
I februar var jeg ramt af en berigende boglyst og galoperende magasinlæsehest. Det matchede NV's nye bibliotek i guld og med blingbling. Jeg læste blandt andet Josefine Klougarts Hallerne, Lone Hørslevs Lige mig, Kasper Colling Nielsens Mount København og Lone Aburas' Den svære toer.

I marts var der fuld gang i mostermotoren. Her var (også) dømt solid babykærlighed og kysseglæde. Hver ledig stund foregik i det svenske med fine og festlige oplevelser med Filippa & familie.

I april begyndte vi for alvor at få organiseret og styr på den nye lejlighed, som forkælede os med udsigt over Nørrebro, bedre gaskomfur, italiensk fuldblods espressomaskine og mere plads til tosomheden.

Maj blev dedikeret til den svævende sol, cykelture, dybe vejrtrækninger, lange gåture og aftenkaffe med venner, familie og A efter en myreflittig-travl periode med træthed helt ind til knoglerne.

I juni fejrede vi, at A blev journalist, og jeg fyldte 25, med en tur til Berlin. Allermest drak vi kaffe, udforskede kvarterer, flettede fingre, drak mere kaffe og gik på jagt i øko-supermarkeder.

I juli havde mine krydderurter det godt. De blev nusset om, voksede og bidrog til smagsmættende madglæde i køkkenet sammen med andet godt fra et ganske specielt drivhus i Ikast.

I august tog vi med min mor på road trip til Camilla Plums Fuglebjerggard, hvor vi smagte hendes delikate kager og sprøde brød, drak hjemmelavet myntesaft og nærstuderede blomster, krydderurter, mel, ølbrygning og får.

I september blev der sat et X i stemmeboksen samtidig med, at jeg krydsede fingre. Med det endelige resultat fulgte en følelse af fødselsdag og festfyrværkeri i maven.

Oktober var en særlig blomstrende periode tunet ind på god mavefornemmelse, drømmejob inklusiv søde kolleger og personlig udvikling. Jeg blev også bedre til at sige 'f r a.'

November rimede på perfekt indevejr til spilleaftener til langt ud på natten, stille eftertænksomme pauser og skæve, søde & sjove film indtaget i sofaen.

I december tempotravede jeg bogstavelig talt fra julen på løbebåndet, hvor jeg samlede mine tanker og kræfter. Den eneste julehyggelige dag var selve juleaften, som til gengæld var proppet med en kraftig kærlighedsrus.

I 2011 stod jeg i voksenliv til knæene uden brugsanvisning. Der var knubs og tordenskyer, som kom bag på mig. Alligevel foldede året sig ud som en lotusblomst af småtingslykke og var særlig godt selskab.
________________

Er der nogle glimt, der rammer dig ekstra, når du tænker på dit 2011?

I dyneland

H e l t stille, under tæppet og i fosterstilling tilbringer jeg dagene. Der er sygdom på menuen - og absolut intet andet. Hele kroppen gør bøvl, og det må være en influenza med tilhørende kvalme, der har ramt mig. Æv!

Jeg håber, dine juledage er smilende søde som marcipan og nougat?

Julelykkelig

Jeg har varme i maven og spist masser mad fra hjertet. Jeg er julelykkelig, for den lille Filippa gjorde den 24. komplet for mig. Tak for en mysig julafton til min søster og svoger.

Langtidsvirkende kærlighedsrus

Jeg sidder stadig i nattøjet og skriver de sidste dybfølte breve, mens jeg småspiser glimtende snebolde med lakrids og chokolade. Snart går turen til det svenske, hvor skånsk og dansk smelter sammen i et særligt remix. Som altid er min jul noget modelleret. Nogle skal tidligt hjem, inden de falder i søvn med hovedet ned i ris a la manden, og andre skal arbejde og kan ikke danse med om juletræet. Men alle er med mig i en langtidsvirkende kærlighedsrus.

Rigtig smadderglædelig jul til dig & dine hjertekære. Må en god, gavmild fe komme forbi dig og opfylde ønsker om nærvær, kærlighed og sjov.

Tjek, tjek, tjek

Den 23. december behøver nu slet ikke at være en dum dag at købe julegaver. Det lykkedes ganske godt for mig i dag. Beslutsomheden var pludselig meget stor. Resten af aftenen skal bruges på rødvin, hygge og julekortskrivning.

Kan du sætte tjek og flueben på din liste?

Kvindekroppen min

Min 'Kvinde, krop og sundhed' har været på udlån i et par år. Nu har jeg fået bogen retur, og det var et kærligt gensyn. Jeg nød sådan at bladre den igennem igen. Den fortæller blandt andet, at min hovedpine er et udtryk for, at kroppen forsøger at passe på mig. Og den giver overskuelige, konkrete råd til at komme udenom panodilerne. Det kan jeg lide. Punktum.

Bogen gennemgår de fleste kvindelidelser, og det er virkelig interessant og nyttig læsning. Den er skrevet af læge Irene Hage, så der er ingen frygt for hokuspokus. Nu leder jeg så efter en god grundbog i kinesisk medicin. Kender du mon én? Lige her lærte jeg nemlig noget nyt om min krop i dag, og det skal jeg læse mere om.

De hjertelige juletraditioner

En del juletraditioner har en tendens til at skabe et fyrtårn af forventninger og er nærmest dømt til at skuffe stort. Men der er heldigvis også andre, der er vinterglade og evigfabelagtige. Breve er en sjælden race, så derfor luner de også ekstra meget. Og så elsker jeg udvalgte ord - især når de kommer til verden med sirlig håndskrift.

Kærlighed i tæerne

Fredagen blev en god dag. Jeg gemte mig i et fint hus i en skov i Skanderborg. Min søde veninde bor der sammen med sin kæreste, muldvarpene og fuglene. Det er så langt ude i skoven, at jægerne overrasker én tidligt om morgenen. Eller som min veninde selv formulerer det; hvor der er mørkt som i en kiste.

Vi snakkede og snakkede, drak te, spiste flødeboller, grinte os til mavekramper, bagte boller og gik i seng, da uret havde peget på nat i mange timer. Den slags giver kærlighed helt ned i tæerne - eller tæer i kærlighed?

Jeg ville sådan ønske, at der ikke var så langt til skoven i Skanderborg.

Stille sneglesøndag (nu med sødt)

Søndagen har stået i snegletempoets tegn og har zoomet ind på søvn, en lang løbetur, smoothies, et særdeles brugbart mor-besøg og hjemmelavet pizza. Nu står den på sofa, og til det hører næsten noget sødt, men jeg må hellere gemme det til dagens slik-vinder ...

Jeg har nemlig trukket et tal op af random-hatten, der har valgt nr. # 14. Stort & sødt tillykke til dig, Sofie. Send mig en mail med det samme med din adresse, og jeg får pakken smidt afsted med resten af juleposten.

Mørkeblåt crush

For at sige det mildt er jeg meget glad for mørkeblå - og især lune sager. Måske husker du denne, der stadig er topyndlings? Derfor gør Cos det ofte meget svært for mig at vælge. Så nu har jeg brug for lidt klædeskabshjælp. Hvis man nu var kommet til at købe begge mørkeblå kjoler, hvilken ville du så beholde og holde meget af?

Køkkenkalas

Mit småtingslykke-spektrum indeholder noget så banalt som opvask, mens jeg lytter til radio. Om søndagen timer jeg faktisk den helt store opvask med Barometeret. Derfor er vi også en husstand uden en opvaskemaskine. Der flyver dog ikke en sky af endorfiner, når de beskidte bunker venter på én i hverdags-tamtamet. En anden køkkenglæde er farverige poser med øko-sager. Jeg er vild med fyldte hylder og de medfølgende valgmuligheder.

PS; Hos søde blogger-Marian får vi endda lov til at åbne køkkenlågerne, se med lige her

Plads til dybe vejrtrækninger

Sådan sier man juletravlhed fra og finder harmoni for en stund. En omgang zoneterapi med plads til dybe vejrtrækninger. Nu tager jeg til Aarhus et par dage og puster endnu mere ud.

PS; Beklager at I skal se mine krogede tæer og marcipanfarvede ben.

Harmoni i tekoppen

Jeg har fyldt harmoni i tekoppen og indtager rosiner & nødder i rekordfart, mens jeg snupper en halv arbejdsaften i sofaen. I næste uge satser jeg på, at julefreden begynder at dale ned over mig, og dage med snegleri begynder.

Har harmonien fundet vej til dig?

Mormor i læsekrogen

Forleden spiste jeg fiskemandens hjemmelavede karrysild på rugbrød, drak mælk (i krus), læste Berlingske i hyggekrogen (med masser læsevenligt lys) og beundrede min nye sofa. Min indre mormor trives.

Fuldkornsrisengrød med hvilepuls

Det gode ved at lave risengrød med brune fuldkornsris er, at man når hvilepuls under omrøring. Det knap så gode er, at man virkelig kan nå at spise mange snacks på 75 minutter, og man ikke rigtig er sulten, når grøden endelig er klar. Tilgengæld er den ligeså cremet og velsmagende som den normale lavet på hvide, polerede grødris.

Den var faktisk så lækker, at vi spiste den igen til morgenmad.

T o å r s f ø d s e l s d a g

Jeg er kendt for at holde forsinkede fødselsdage, og det går nu også udover bloggen. Det er nemlig et par uger siden, at den fyldte to(!) år. Lidt forsinket hejses flaget, og det skal selvfølgelig fejres med en lillebitte give-away. Hvis jeg ku' invitere jer til fødselsdagsbord, så fyldte jeg skålene med chokoladecookies, lidt slik & sunde snacks. Så det skal fødselsdagsvinderen selvfølgelig have. Kast dit navn i kommentarfeltet, og jeg trækker en vinder næste søndag. Hurra, hurra for den lille, simple dagbog, der har fulgt mig gennem lagkagedage og de lidt tungere.

Økologiske fødder i flødeskum

Løb er for mit vedkommende lig med mere mig-tid og er efterhånden ret meditationsagtigt.
Men jeg er på evigjagt efter de perfekte løbesko, så jeg kastede mig over en løbetest med tilhørende god vejledning hos det nyåbnede Løbeakademiet på Østerbro.

Gæt hvad jeg fandt? Et par økologiske løbesko lavet af genbrugssofa og gamle plastikflasker. De er så lækre og lette, at det føles som at stikke fødderne i flødeskum. De røde ø’er blinker heftigt i mine øjne. De er nemlig ikke spor brune eller fodformede – de er i pæne pangfarver.

Bag julelågen ...

På arbejdet har vi en pakkekalender, og forleden stod jeg for indholdet bag lågen. Det skulle helst være et alternativ til marcipan, æbleskiver og glögg. Så jeg gik i køkkenet med min morter, udvalget fra en halv helsekostbutik og blandede en jule-urtete. Hyben, tørrede æblestykker, tørret appelsinskal, knust kanelstang, kamille, nelikke og lidt tørret rød solhat kom jeg i. Den får en dyb sort-rød farve, som ligner en vaskeægte heksebryg, men den giver varme i hele kroppen og smager af (urte)jul. Den skal trække cirka 3 minutter og til sidst ha' en god teske honning i.

Der fulgte en snack med til urteteen med lidt tørrede abrikoser, dadler, paranødder, mandler, sunde kakaokugler og morbær med rå chokolade. Du skal næsten prøve det.

Vintertegn

Det grå og kolde vejr lægger op til, at jeg hiver de lune vinterstøvler frem bunden af skabet, laver mig en god kop varm kakao og lytter noget mere til Ane Bruns vidunderlige vokal. Har vinteren også sat sit aftryk hos dig?

Øko-dullerier

Jeg er ikke særlig god til at eksperimentere, når det kommer til, hvad jeg putter på min krop og i ansigtet. Når jeg først er faldet for et produkt, køber jeg det ofte igen og igen - og det bliver en personlig evergreen. Det er både budgetvenlige og lidt dyrere alternativer, som er blandt mine klassikere. Faktisk alt lige fra Urtekram til Aveda.

PS: Hos skønne Anette fra beautyspace.dk kan du lige nu være heldig at få fingrene i Andrea Elisabeth Rudolphs lækre smørerier, da hun netop har åbnet lågen for denne uges adventskonkurrence.

Kaffedrop

Der er brug for særlige store mængder kaffe i disse dage, hvor vi på redaktionen er myreflittige og prøver at komme forud, så vi kan holde lidt juleferie. Har du også brug for et kaffedrop?

Skønheden af shiatsu

”Er du klar til at komme på en lille rejse,” spørger Tine Lönborg, da jeg er på besøg i hendes lokale, der er fyldt med tændte lys, en Buddha i skrædderstilling og æteriske olier i vindueskarmen. Jeg skal for første gang opleve shiatsumassage, der er en gammel japansk form for kropsterapi. Den særlige fingertrykmassage er bevidsthedsskabende, og ligesom i klassisk akupunktur arbejdes der med meridianer.

Mens jeg ligger på madrassen, strømmer beroligende musik ud i lokalet akkompagneret af Tines bløde hænder og faste greb. Hun arbejder med skiftevis hurtige og langsomme tryk og stræk gennem fødder, ben, ryg, arme, skulder, nakke og hoved. Jeg falder hen i en tilstand af ren ro, og Tine guider mig gennem behandlingen. ”Forestil dig, at du trækker vejret ind gennem fødderne, så din vejrtrækning kommer helt ned.”

Jeg mærker, hvordan min krop har fået en sjælden opmærksomhed, som giver mig fuld tilstedeværelse og virker som et skub til at komme hjem til sig selv igen. Har du nogensinde prøvet shiatsumassage?

Film jeg lige har set # 6

(50/50 af Jonathan Levine)

Jeg har ikke kunne ryste filmen 50/50 af mig, siden jeg så den i går. Jeg kan godt advare om, at der ikke just er dømt julestemning, for den handler om kræft, og hvordan sygdommen styrer livet. Den viser også, hvordan man kan sige og gøre alt det forkerte som pårørende for at håndtere sorgen. Filmen balancerer fint mellem det ultrasørgelige og det livsbekræftende tilsat en god håndfuld komik. Det magtesløse dominerer ikke filmen, og derfor kan man godt holde ud at se den. Naturligvis tog jeg mig en ordentlig grædetur alligevel - nærmest i fosterstilling.

Kan du godt lide hovedrolleindehaveren, Joseph Gordon-Levitt, i 500 days of Summer, vil du knuselske ham i denne film. Jeg har sådan lyst til at give ham et kram.

I ly for blæst & regn

Oppe nordpå med udsigt til det bølgende, brusende hav var vi samlet omkring et langbord til en dejlig middag hos Skotterup Spiseri & Enotek. Selskabet var mindst lige så sødt som desserten og bestod af A, min mor og mormor. Vi fejrede hverken jul eller fødselsdag. Bare at være sammen.