
Det var godt for humørbarometeret og savne-kontoen at passe Filippa i fredags. (Selvom jeg sov virkelig meget dagen efter.) Mit hjerte danser stadig en livlig melodi, og lykkeland er, når:
.. 2 store mennesker og 1 lille menneske klemmer sig sammen i et børne-cirkustelt og efterligner lyde af alle bondegårdens dyr (indtil man får det underligt i hovedet på grund af iltmangel.)
.. Filippa spontant laver dansemoves og klapper, så snart hun hører noget, der minder om en rytme.
.. A og Filippa leger det gyldne tårn, hvor hun langsomt (og med lyd) hæves op i luften og meget hurtigt sænkes igen, mens hun klukgriner helt nede fra maven.
.. A og jeg prøver at oversætte hendes tilsyneladende klare svenske udmeldinger eller snakker "svensk" til hende i håbet om, at hun bedre forstår os.
.. Filippa - helt ud af det blå - griner for sig selv i en brummende tone. Hun har helt sikkert god humor, selvom man ikke ved, hvad hun har det sjovt over.











































