Der findes to slags pizzaer i vores verden; pizza fra Mother og hjemmelavet. Denne version er lavet med Urtekrams pizzasauce, mozzarella, friskrevet parmesan, hvidløg, rosmarin & lidt olivenolie - bagt på en bagesten.
Vi fulgte Oscar Umahro Cadogans opskrift til selve dejen, som står på posen med Urtekrams durumhvedemel:
Durum- og speltpizza (to store pizzaer)
25 g økologisk gær
2 tsk. økologisk honning
1½ dl lunken vand
1 spsk. havsalt
1 spsk. økologisk olivenolie
125 g økologisk grahamsspeltmel
125 g økologisk durumhvedemel
Opløs gær og honning i vandet og lad det stå 5-10 minutter. Tilsæt herefter salt og olivenolie. Bland melet og rør halvdelen ud i væden og bland grundigt. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt, mens dejen æltes. Når alt mel er tilsat æltes godt i 5 minutter. Lad dejen hæve i 30 minutter under et vådt klæde.
Del dejen i 2 stykker, ælt igen og rul ud i 2 store, runde pizzaer. Bag pizzaerne en ad gangen på en bagesten ved 250 grader i ca. 15 minutter. Kan også bages på bageplade med bagepapir i bunden af ovnen – sørg for, at der er bundvarme og bagepladen er forvarmet.
lørdag den 30. juni 2012
torsdag den 28. juni 2012
Kolonihaveri
Min mor og jeg har altid ønsket os et kolonihavehus - og det må gerne være rødt.
Med tilhørende bugnende bærbuske, sirlig indrettet køkkenhave og svulstige blomsterbede (med især mange lyserøde bonderoser) - og vi skal have hjemmelavet rabarbersaft på lager (fordi min søster elsker det). Så skal vi allesammen sidde i have-gyngesofaen, svinge frem og tilbage, drikke kaffe af keramikkrus og hyggesnakke.
Senere på dagen kommer lugning, aftensmad fra haven, ternet dug på det gamle havebord, solskinssøde jordbær med fløde til dessert, neonfarvet solnedgang som afslutning på dagen og søvn i storblomstrede vattæpper.
Jeg gad godt.

kategorier;
fotoglimt,
oplevelser
onsdag den 27. juni 2012
Feriehurra
Ferieplanlægning er ret så f a n t a s t i s k (det er hurra og glæde i maven.) Og den slags gøres allerbedst med en kop kaffe i hånden og numsen i sofaehjørnet. Vi kan nu sætte flueben ved 'hotel' og 'cykelleje.' Vi skal også leje en bil i et par dage, så vi kan køre rundt på Sardinien og opleve bjergbyer, smukskønne strande og åndehuller ♥
kategorier;
rejserygsæk
tirsdag den 26. juni 2012
Sund mums
Ligesom mange andre har jeg fået smag for Lotte Arndals bananpandekager. De kurerer nemlig både min chokoladetrang, giver brændstof til kroppen OG smager som noget, der normalt vil være usundt (= megalækkert!) Og så er de endda nemme og hurtige at lave, juhuh.
Du moser bare en moden banan og pisker den godt sammen med to øko-æg. Jeg tilsætter også en smule af Urtekrams kanel, vaniljepulver og kardemomme for at give lidt ekstra sødme. Og så er det ellers et par skefulde 'dej' på panden og stege i et par minutter i lidt kokosolie. Jeg spiser dem altid sammen med nogle bær, nødder eller ristede mandler og eventuelt lidt skyr. Mmh!Hvilket (sundt) mums spiser du allerhelst?
kategorier;
madeventyr,
øko-hverdag
mandag den 25. juni 2012
En kop København; Sweet Treat
Sweet Treat er alt, hvad man kan ønske sig af en lokal café/kaffebar på Christianshavn. Stedet spræller af personlighed og charme. Udenfor er bænke, borde og farverige tæpper i bedste Berlin-stil, der inviterer til avislæsning eller venindesnakke. Inden døre i det lille lokale er lækkerier til salg på hylderne. Her frister både espressokopper, kaffebønner, chokolade, te, bøger, nødder, lakrids og olivenolie – det hele velvalgt og stemplet med kvalitet. Sweet Treat er nemlig en kombination af café og butik – og det er på allerbedste vis.
Sweet Treat føles som en form for hjemligt helle. Jazzede toner summer mildt og blidt fra højttalerne, og på væggen hænger personlige fotografier og postkort. De serverer lutter lækre sager; kaffe brygget på gode bønner fra Kontra Coffee (serveret i fine keramikkrus), frugtsøde smoothies af friske bær, hjemmelavede boller (med fantastisk mormor-lavet marmelade til), mundvandsløbende kager og hjemmelavede rugbrødsmadder i topklasse (eksempelvis med kartofler, mayo og purløg eller oksefrikadeller med rødbeder.) Den christianhavnske hyggehule siger selv, at de satser på “kvalitet, kvalitet, kvalitet … og den bedste service.” Det kan virkelig smages og mærkes.
Sweet Treat
Skt. Annæ Gade 3A
1416 København K
kategorier;
en kop københavn,
oplevelser,
shops,
yndlings,
øko-hverdag
søndag den 24. juni 2012
S a r d i n i e n
Vi er nok ikke de eneste, der har siddet store dele af dagen og stirret ud på regnen - og sukket efter sand mellem tæerne og a(hhhh)fslapning på solsengen. Heldigvis er det snart ferietid, og vi har i dag bestilt flybilletterne til Alghero på Sardinien. Skriv meget gerne, hvis du kan anbefale et godt hotel, en spiseperle eller en magisk strand.Hvor går din sommerferie til?
kategorier;
madeventyr,
oplevelser,
rejserygsæk,
yndlings
Sommersmag
Vi er på besøg hos min søde svigerfamilie i det midtjyske. Og vi leger sommer. Plukker hyldeblomster, spiser danske jordbær (og dypper nogle af dem i chokolade,) dufter til blomster, nyder fælles-kaffepauserne, går ture og laver saft. Ind i mellem al hyggen tager jeg mig en morfar på sofaen. Jeg har sådan trængt ♥
kategorier;
madeventyr,
oplevelser,
øko-hverdag
lørdag den 23. juni 2012
Miskmaskerier III
Jeg prøver at spise så mange søde bær og sommerfrugter, at jeg glemmer, det slet ikke er rigtig sommer (endnu.) Det virker næsten! Og ellers forsøger jeg at proppe så mange hverdagstryllerier ind som overhovedet muligt. Det består af alt fra nyt salatbestik til at iagttage krydderurterne på altanen. Har du et trick mod sommersavn?
kategorier;
øko-hverdag
fredag den 22. juni 2012
Bondens Marked
Jeg har længe savnet Farmers Market i Jægersborggade - det er helt trist, at det ikke længere fylder gaden lørdag efter lørdag med søde semilokale bønder, naturens tryllerier og andre økoglade folk. Det var derfor helt oplagt at smutte forbi Bondens Marked i Kødbyen i lørdags, hvor det var første gang, det blev holdt i København. Jeg bliver helt økolykkelig over de sjællandske, gode grøntsager, der bliver hevet op af jorden om morgenen og er proppet med masser smag og kraft. Vi købte forskellige sorter jordbær (sååå gode), friskpresset æblemost, nye kartofler, æbler og ærter. Mmh, det var godt! Jeg glæder mig allerede til næste gang. Simpelthen så økohyggeligt ...Kan du anbefale nogle økogårde, gårdbutikker, markeder eller lignende?
PS: Bondens Marked kommer til Kødbyen igen den 7. juli, 28. juli, 18. august og 8. december (kl. 10-17).
kategorier;
madeventyr,
øko-hverdag
onsdag den 20. juni 2012
Smagen af fødselsdag
Det har været den dejligste dag. Med solskin, skræddersyede fødselsdagssange, italienske madlækkerier og store kram & kys. Jeg har læst alle jeres hilsener - på Instagram, mails, Facebook og herinde - det glæder mig så meget!T u s i n d t a k.
kategorier;
madeventyr,
oplevelser
tirsdag den 19. juni 2012
søndag den 17. juni 2012
Miniguide: Kaffe i NYC
A og jeg er begge vældig begejstrede for god kaffe, så det blev selvfølgelig udforsket på vores New York-tur tilbage i marts. Her er derfor A's guide til kaffelækre steder. Lidt forsinket, men helt uundværlig og ret så fantastisk:
Muligvis New Yorks mindste kaffebar - men med det absolut største kaffehjerte. På en travl morgen står kaffetørstende new yorkere i kø ude foran for at få dagens koffeinboost to-go. Og med god grund, for vi smagte ikke bedre kaffe i byen. Baristaerne er hamrende dygtige, men også søde og helt nede på jorden. Espressoen laves på Stumptowns velsmagende Hair Bender - en blanding af kaffer fra Sydamerika, Østafrika og Indonesien. Bønnerne er mellemristede og giver kaffen en lav bitterhed og fyldig sødme med noter af karamel, chokolade og ananas. Har man god tid og en rutineret kaffe-mave, kan man også tage en stempelkande eller aeropress og prøve nogle af stedets andre kaffetyper. Der er nemlig et bredt udvalg af kaffesorter fra både store og små risterier i USA og resten af verden. Third Rail er et vaskeægte kaffe-hit, som vi glæder os til at besøge igen!
Adresse: Third Rail Coffee, 240 Sullivan Street, NY 10012

Stumptown Coffee Roasters
En lækker kaffebar i forlængelse af lobbyen på det hypede (men virkelig seje) Ace-hotel i Midtown. Her står velklædte baristaer med Fedora-hatte og sixpencers og kreerer den ene cappuccino efter den anden. Men ser man bort fra det lidt smarte ydre, kan man virkelig få sig en fin kaffeoplevelse. Stumptown er et af de mest anerkendte kafferisterier i USA. De er særligt kendt for deres brede udvalg af kaffesorter fra de egne af verden, hvor bønnerne har de mest optimale forhold. Og på denne kaffebar kan man smage de fleste af dem - helt friskristede. Espressoen laves på favoritten Hair Bender. Men hvis man vil have en lidt mildere udgave, kan man bede om at få sin cortado eller cappuccino lavet på den lysristede etiopiske blend med noter af mælkechokolade, abrikos og citron. Køb et par poser kaffe med hjem. Men vigtigst af alt - nyd din kaffe i Ace-hotellets lobby. Man føler sig lidt som en filmstjerne, der lige tager en slapper fra paparazziaerne ude foran.
Adresse: Stumptown Coffee Roasters, 18 W 29th Street, NY 10001
Populær kaffekæde med forskellige cafeer rundt omkring i New York. De har eget risteri og importerer selv bønner fra primært Brasilien. Deres fokus ligger på selve espressoen, derfor er bønnerne mørkere ristede end f.eks. Stumptowns Hair Bender. Konceptet er lidt utraditionelt men enkelt - du bestiller ikke en cortado, cappuccino, latte osv. Du får et dobbelt-skud espresso, og så vælger du selv mængden af mælk. Baristaerne er ganske dygtige, og mælken bliver virkelig skummet til perfektion. Selve espressoen er lidt for mørkristet til vores smag. Men er man til en stærkere og mere bitter espresso, så er Ninth Street ideel.
Adresse: Ninth Street Espresso, 75 9th Ave., NY 10011

anbefalinger,
kaffekærlighed,
liv,
oplevelser,
rejserygsæk,
yndlings
fredag den 15. juni 2012
Smagen af fredag
På menuen er søde danske øko-jordbær og masser mynte til aftenteen. Hvad smager din dag af? God fredag!
kategorier;
anbefalinger,
yndlings
torsdag den 14. juni 2012
En kop ro
Det er min banale opskrift på ro. Krymmel på kagen er A og hæng-ud-tid i sofahjørnet. Jeg lader langsomt op.
kategorier;
øko-hverdag
onsdag den 13. juni 2012
Second hand-♡
Før i tiden var jeg skeptisk over for second hand-tøj. Det lugtede lidt gammelt og rimede nærmest på møl. Men så kom starten af gymnasietiden, hvor jeg tog på vild shopping i de lokale genbrugsbutikker. Prikket, multifarvet, billigt og retro var kodeordene. Senere begyndte jeg at arbejde i en tøjbutik med mærker som Bruuns Bazaar, Stella Nova, Rützou osv., og så fik jeg hang til mærkevaretøj. Nu er jeg efterhånden nået dertil, hvor jeg både holder af håndplukket second hand-tøj og lækre mærker, men jeg har svært ved prisniveauet på eksempelvis Acne, Filippa K osv. Så Trendsales og fine vintageshops som Greibe & Kumari på Østerbro er et hit i min verden. Jeg har været bruger på Trendsales ligeså længe, jeg kan huske, og jeg udforsker også jævnlig second hand-butikkernes udvalg.Hvad og hvor shopper du? Genbrug, nyt eller en mellemting?
PS: Min søster har virkelig mange gode sager til salg på Trendsales. Se hendes profil her, og find f.eks. den fineste stribede bluse fra Carin Wester, drømmekjolen fra Chloé i kashmir og en sød Sonia Rykiel-kjole ...
kategorier;
anbefalinger,
shops,
yndlings
mandag den 11. juni 2012
Grøn tryllesalve
Jeg har fået lov til at teste lidt forskellige cremer - og det har resulteret i, at jeg har opdaget en ny økologisk alt-i-en-salve. Som en anden trolddame har den schweiziske sundhedspioner A. Vogel lavet ekstrakter af syv funktionelle, friske urter og puttet dem i Bioforce Cremen. Jeg bruger den brunlige salve til det meste; ru hænder, tørre pletter i ansigtet, neglebånds- og læbepleje og små rifter. For mig er det et mangfoldigt multiprodukt, der virker(!) og føles beroligende på min hud. Ingredienslisten er også til at overskue. Her står blandt andet kamille, morgenfrue, salvie, bivoks, avocadoolie, solsikkeolie og lanolin. Tuben er retrosød, og indholdet er parabenefrit. Salven kan endda bryste sig af en rimelig pris (70 kr.) Den får en fast plads i min taske!
kategorier;
anbefalinger,
øko-hverdag
søndag den 10. juni 2012
Morgensøde og lyserøde lykkeboller
Prinsessefarvede morgenboller? Det er resultatet af Urtekrams nye øko-brødblanding med gulerødder og rødbeder, som jeg har afprøvet. De smager skønt - især med smør på toppen. Og så laver de nærmest sig selv. Læs mere her
kategorier;
yndlings,
øko-hverdag
Mother
Folkene bag Kødbyens pizza-favoritspisested Mother havde inviteret nogle bloggere på drinks, mundvandsløbende lækker italiensk mad og velvalgt vin. Det hele blev krydret med indehaverens røverhistorier om surdejspizzaer og Rom. Det var virkelig både rart, meget nede på jorden og i gedigen godt selskab. Det er en fest at besøge Mother; simple kvalitetsråvarer, enkelt koncept, rustik og rå indretning, italiensk-inspireret hyggestemning, sød betjening og den ypperste stenovn. Meget gennemført og helt betagende.
Mother
Høkerboderne 9
1712 København V
kategorier;
anbefalinger,
en kop københavn,
guldfund,
madeventyr
Abonner på:
Indlæg (Atom)